GRUNDSTAMMEN – DIN PERSONLIGE STYRKE SOM LEDER

Hos GRUNDSTAMMEN tror vi på, at vi alle bærer på en grundstamme – vores personlighed, med alt hvad den medbringer af både udfordringer og mestringer. Denne grundstamme er ikke kun vores udgangspunkt, men den er også den dybe rodfæstning, der giver os styrke i både rolige og stormfulde tider. 


Vi er alle formet af vores erfaringer, følelser og reaktioner, og disse elementer udgør fundamentet for vores adfærd og beslutningstagning. Når vi bliver bevidste om vores egen grundstamme, får vi muligheden for at forstå vores styrker og de mønstre, der kan udfordre os. Dette giver os en dybere indsigt i os selv og vores ledelsesstil.


Ligesom et træ, der kan udvide sit rodnet for at stå stærkere i storm, kan vi som ledere udvikle vores egen grundstamme gennem selvindsigt og bevidsthed. Med et stærkere og mere fleksibelt rodnet bliver vi bedre rustet til at stå imod de udfordringer, vi møder som ledere, og vi bliver mere modstandsdygtige i vanskelige situationer. Denne udvikling gør os ikke kun til mere stabile ledere, men også til mere empatiske og indsigtsfulde mennesker, der kan lede med både styrke og menneskelighed.


Hos GRUNDSTAMMEN hjælper vi dig med at forstå og udvikle din grundstamme, så du som leder kan opbygge et stærkt fundament, hvorfra du kan navigere, forstå og lede med større klarhed og effektivitet. Vi skaber et fundament for din vækst, som gør dig i stand til at lede både dig selv og dit team på en autentisk og empatisk måde.

"Mit mål er at hjælpe mennesker med at finde styrken til at vokse, uanset hvilken udfordring de står overfor. Jeg arbejder passioneret for at skabe en tryg og støttende ramme, hvor man kan udvikle sig til sin bedste version og blive den bedste leder - uanset om det er i hverdagen eller på jobbet."


De bedste hilsner


Helene Neble Morsing

Jeg arbejder til dagligt med at udvikle mennesker – uanset om det drejer sig om relationer i familier, individer, der ønsker at stå stærkere, par, der føler sig fastlåste, eller ledere, der enten er nye i deres rolle eller ønsker at blive langt bedre til at lede. Uanset hvilke udfordringer eller konstellationer vi står overfor, arbejder jeg altid med Enneagrammet, da det er grundstammen i vores personlighed. Enneagrammet giver os en dybere forståelse og bevidsthed om vores egne mønstre og adfærd, hvilket åbner op for personlig vækst og udvikling.


Jeg ved, hvad personlig lederudvikling kan betyde for den enkelte leder, og jeg er bevidst om, at de fleste ledere har brug for sparring og udvikling for at kunne trives og lede effektivt. Jeg har selv været leder for 15 fantastiske mennesker i en stor international organisation og kender derfor godt de udfordringer, der følger med lederrollen. Jeg har oplevet, hvordan man som leder navigerer i en travl hverdag og tager de personlige udfordringer med sig på arbejdet. Denne erfaring og udvikling har givet mig en dyb forståelse for de nuancer, der findes i ledelse, og hvordan man bedst understøtter både individuelle behov og teamets trivsel. Efter min egen udvikling blev jeg kåret til årets leder internationalt 2 gange.


Min tilgang er holistisk og skræddersyet til den enkelte. Jeg tror på, at forståelsen af vores indre dynamikker er en nøgle til at skabe balance og succes i både det professionelle og private liv. Ved at arbejde med Enneagrammet får vi indsigt i, hvordan vi reagerer på stress, hvilke værdier der driver os, og hvordan vi kan udvikle vores styrker, samtidig med at vi arbejder med vores udfordringer.

Uddannelse indenfor enneagrammet

Grundmodul 1 & 2 - Enneagramstedet

Enneagram Practitioner - Enneagramstedet

Integrative iEQ9, accredited practitioner Level 1


Med en iEQ9 certificering er jeg uddannet i at anvende den mest valide

Enneagramtest i verden samt at give tilbagemelding, sparring eller coaching i

forhold til test resultatet og videreudvikling.

Udover Enneagrammet har jeg uddannelser inden for terapi (psykoterapeutiske principper) og coaching samt konflikthåndtering. Jeg driver til dagligt også en klinik hvor jeg hjælper relationer i svære situationer. Jeg har været selvstændig som coach og terapeut i 7 år og kommer fra en baggrund som leder i en stor international virksomhed.